Hjarup erhverv.
 
 

                Hjarup Brugs                                                                    Til sidens index
/Hjarup_Brugs.jpg
 
I slutningen af 1894 mødtes en del af Hjarups beboere for at drøfte oprettelse af en brugsforening i Hjarup. Tanken er muligvis opstået efter inspiration fra Vonsild og Ødis brugsforeninger, der var blevet oprettet år tidligere. Allerede ved dette første møde besluttede man at søge lejemål til en brugs eller alternativt at finde en byggegrund. Efter resultatløse forhandlinger blev det den sidste løsning man gik med, og man købte en grund på Hjarup Byvej 21.
Før brugsforeningen blev oprettet fandtes en høker i Hjarup. En høker solgte visse daglige fornødenheder. En høkerforretning måtte oprettes tættest en mil fra købstadens akseltorv, større detailhandel skulle ligge mindst 1,5 mil (ca. 11 km) fra akseltorvet. Akseltorve har navn efter vognaksler og skal betyde ”sted hvor varer sælges fra vogn”, lidt som vi i dag kender markeder med stande, men det foregik altså på torvet. Anden handel skulle ikke konkurrere med torvehandlen.
Det vil sige, at handel foregik inde i Kolding, hvor man måtte tage ind eller sende bud. Men for en brugsforening, hvis handel kun byggede på en kreds af medlemmer, gjaldt denne regel ikke. I starten af 1895 tegnede 112 personer sig som medlemmer i foreningen sammen med et antal personer fra andre steder, i alt 147 medlemmer. Hjarup havde på det tidspunkt knap 600 medlemmer, og antager vi, at hver person repræsenterer en husstand, ser vi en meget stor lokal tilslutning til brugstanken.
Den 14. december 1894 kaldtes der til stiftende generalforsamling, hvor man vedtog love for foreningen og fastslog, at bygningen skulle bygges så forretningen kunne åbne senest 1. juni 1895. Skomager N.P.Bruun, der blev valgt som brugsuddeler stillede med en kaution på 1000 kr. for det tilfælde, at kasseregnskabet ikke skulle stemme.
Bestyrelsen besluttede, at bygningen skulle være 23×15×6 alen og at der også skulle opføres et lille pakhus på grunden. Man optog lån til varekøb på 2400 kr. og brandforsikringen på hus og varer blev sat til 5000 kr.
Denne brugs kørte til 1910 hvor man udvidede med en tilbygning til pakhuset for 2300. I 1929 udvidede man lagerpladsen og uddelerens lejlighed, og i 1936 købte man en grund for 300 kr. for at få albuerum.
I 1938 havde man fået lyst til at modernisere og man udvidede butik og kælder samt indlagde centralvarme. Det tog knap 3 mdr.
I 1939 købte bestyrelsen nabogrunden og bygningerne tilhørende  ”Hjarup Andels-Elektricitetsværk” for 1500 kr.
I 1957 blev der opsat selvbetjeningsreoler og oliefyr i butikken for 6000 kr. og i 1964 blev hele butikken til selvbetjeningsbutik. I 1963 anskaffede man også køle- og frysedisk. I 1971 etablerede man p-plads.  
Brugsen havde ikke bevilling til at sælge alkohol, men overvejede det i 1937. Bestyrelsen søgte ølbevilling i den hensigt at kunne sælge vin til festlige lejligheder. Men det skulle selvfølgelig ikke udstilles i butikken eller sælges til unge. Politimesteren i Kolding svarede, at ølbevilling ikke eksisterede mere, men de kunne søge spiritusbevilling. Sagen faldt indtil 1. april 1954 hvor man vedtog at søge det, som det eneste punkt på dagsordenen

 
Hjarup Mølle.
/B203.jpg
Hjarup Mølle.
Ejer: P.Ellsgaard Kjeldsen.
Datering: ca. 1928.

P. Ellgaard Kjeldsen's vognmandsforretning.
/B2244.jpg
P. Ellgaard Kjeldsen med sin første lastvogn.
P. Ellgård Kjeldsen (1895-1968) startede i 1921 vognmandsforretning fra adressen Hjarup Byvej 19.
Han var gift med Johanne (1894-1984). I 1936 købte Kjeldsen Hjarup Mølle, som han drev i en årrække.
Datering: ca. 1921.
 

 Vognmand Kjeldsens bilpark i Hjarup.
 /B1151.jpgVognmand Kjeldsens bilpark i Hjarup.
Personbeskrivelse fra venstre: Karl Nissen, Svend Aage Hansen, Knud Kjeldsen,
Peter Ellgaard Kjeldsen og møllersvend Peter Petersen.
Datering: ca. 1950.


Elektricitetsværket på Hjarup Byvej 12.
 /B2228.jpg
Elektricitetsværket på Hjarup Byvej 12 i Hjarup. Lysene i Hjarup blev tændt for første gang i 1907 på Vestergård. Fra 1924 blev værket passet af Mikael Stender. Hjarup Elektricitetsværk lukkede i 1939 og blev overtaget af K.O.H. Bag El-værket anes et udhus fra Toftegård, og på modsatte side af vejen har vi Hjarup Damgård.- Datering:ca. 1924
 

Hjemkørsel af roer på ”Enghøjgård” i Hjarup.
 /B41562.jpg
Hjemkørsel af roer på ”Enghøjgård” i Hjarup.
Ejer af  ”Enghøjgård”  Poul Fallesen Friis (1898- 1967) ses som nr. 3 fra venstre.
Datering:  1936.

Hjarup Mejeri.
 /B2259.jpg
Hjarup Mejeri.
Mejeriet begyndte produktionen i 1915 og lukkede
sidst i 1970erne. I dag huser bygningerne forsamlingssal og udlejningsboliger.
Datering: 1956

Fløjbjergvej 57 i Hjarup.
 /2250.jpg
Fløjbjergvej 57 i Hjarup.
Else Marie Andersen (1865-1943) foran brødvognen. Hun var gift med Johannes Andersen (1852-1925).
Else Marie var den første bestyrerinde på Hjarup telefoncentral i 1907 og passede den til 1940.
Johannes Andersen havde en hest og en ko. Med hest og vogn kørte han ud og solgte fisk. - Datering: ca. 1915.

Fløjbjergvej 70 i Hjarup.
/B2256.jpg
Fløjbjergvej 70 i Hjarup.
Huset eller dele af den blev oprindelig opført som skolehus i 1744 frem til 1830 og har efterfølgende  været hjemsted for fattighuset og senere opbevaring af sognets brandsprøjte.
På billedet er der indrettet købmandsbutik i det tidligere sprøjterum. - Datering: ca. 1960
 

Typisk mælkevogn på vej til mejeriet.
/B2240.jpg
Typisk mælkevogn på vej til mejeriet i Hjarup.
Mælkekusken er Johannes Kjeldsen.  - Datering:  1925
 

Stine Alsingers hus på Fløjbjergvej 56.
/B2248.jpg
Stine Alsingers hus  på Fløjbjergvej 56  i Hjarup.
Huset er i dag for længst afløst af nyere byggeri.
Datering: ca. 1910

”Vestergaard”.
/B764.jpg
”Vestergaard” beliggende i  Hjarup By.
Gården ejedes af  A.S.Straarup fra 1910 -  Datering:  1907

Snedker Thorbe.
/B1152.jpg
Snedker Thorbe, Hjarup Byvej 17.
Datering: ca. 1950

Mejeriet Enghavegaard
/B2247_Mejeri_Enggaarden.JPG
 
Disse bygninger blev bygget som bolig i 1854 tilhørende familien på gården ”Thomasminde”. I dag hedder adressen Hjarup Byvej 6. Fra 1855 boede pastor L.F. Find der til leje i 15 år. Han var hjælpepræst for sin far. Derefter flyttede Find ind i præstegården.
I 1886 stiftedes aktieselskabet ”Mejeriet Enghavegård af Hjarup”. Der var ni aktionærer, bl.a. gårdejer Thomsen fra ”Thomasminde”.
I oktober 1889 blev aktieselskabet solgt som andelsselskab for 24000 kr. Aktionærerne gik over til at være andelshavere med andele fordelt efter kohold. En andel blev sat til 5,34 kr. pr. ko, og det betalte hver ny andelshaver. Hurtigt havde mejeriet 80 andelshavere og 660 køer.
I 1890 anskaffede mejeriet et jernpengeskab til protokoller og penge – takket være det eksisterer protokollerne endnu.
I 1892 inddragedes beboelsen til kontor, men der blev bygget en tilbygning som beboelse. I 1894 anskaffede man et pasteuriseringsapparat.
I 1912 begyndte man at drøfte at bygge et nyt mejeri. Det blev en realitet i 1915 og produktionen gik i gang i starten af 1916. Conrad Olesen købte det gamle mejeri og drev karetmagerværksted. Han og hans familie ses på det øverste billede.
Det nye mejeri kom til at ligge ved Toftegård, i dag Hjarup Byvej 16. Ved licitationen i 1925 var prisen 23000 for bygninger og det samme for maskiner.
I 1922 begyndte mejeriet at producere Roquefortoste og navnet Enghavegård blev opgivet. Mejeriet kom nu til at hedde Hjarup Andelsmejeri.
Jensen, som ses på billederne, var mejeribestyrer i ca. 50 år.
 

Høst hos gårdejer Fallesen Friis.
/B2281.jpg
Høst hos gårdejer Fallesen Friis, Hjarup
Der høstes med selvbinder og 3 heste, som almindeligt var dengang.
Datering:  ca. 1930

Rensning af roemarken med radrenser.
/B41713.jpg
Rensning af roemarken med radrenser.
Stedet er ”Nørgaard” i Hjarup.
Datering:  1938