Side index
 

Ødis Sogns skolevæsen.
Efter kommunesammenlægningen i 2007 svigtede elevtallene og Ødis Sogneskole mistede sin 7.klasse pga. økonomi. Det blev også diskuteret i byrådet om hele skolen skulle nedlægges, men resultatet blev, at Stepping Skole skulle nedlægges og skoledistriktet overføres til Ødis. Derfor skulle Ødis Sogneskole have nyt navn. I maj 2011 kunne man stemme pr. SMS blandt fire valgmuligheder. Man benyttede også lejligheden til at samle ind til en ny bus til børneinstitutionerne i Ødis. I august 2011 blev skolens navn officielt ændret til Ødis Skole.
Samtidig blev Ødis Skole til en PALS-skole, et projekt der handler om at udvikle fælles værdier og forventninger til børnenes adfærd. Skolen blev også involveret i TEAM (Together Europe Achieves More) der var et internationalt udviklings- og udvekslingsprojekt.
I 2012 blev der bygget en bålhytte på skolens område.
I 2015 blev Ødis Skole udvalgt som en af Kolding Kommunes idrætsskoler. Det indebar introduktion af forskellige idrætsgrene og mulighed for at tage idrætsmærker. Samtidig blev der etableret et samarbejde mellem Ødis og Vonsild Skole, da eleverne skal gå på Vonsild Skole efter 6.kl.
Ødis Sogneskole 50 år
 

 Ødis Sogneskole.
/B326.jpg
Efter loven i 1937 der støtter større skolebyggerier, foreslås udbygninger af tre, senere to skoler. Men planerne bliver ikke til noget før 1950’erne, fordi krigen bremsede planerne. Da diskussionen tages op igen, finder man ud af, at man ikke kan få statstilskud til to skoler. Sognerådet enes da om at bygge en skole fælles for kommunen, og Ødis Sogneskole så dagens lys i 1960.
Skolen var beregnet til 200 elever, men loftet blev lavet i cement, så det evt. kunne bære to ekstra klasselokaler. Der blev opført seks klasselokaler, særundervisningslokale, to faglokaler, ungdomslokale, der også kunne bruges til aftenundervisning, bibliotek, køkken og sløjdlokale. Der blev også anlagt fodbold- og håndboldbaner og et anlæg til fri idræt.
Skolen blev taget i brug i oktober 1960, men hele skolen stod først færdig i 1961.
I skolens 25 års-jubilæumsblad filosoferes der over ændringer i samfundet, som skolen altid må afspejle. I 1960 kom de fleste af skolens elever fra landbrugshjem, i 1985 var det kun 20.  I 1970’erne kom en lov, der gjorde skolenævn obligatoriske, hvilket i højere grad end tidligere involverede forældre. Fag skiftede navn, nye undervisningsmetoder såsom gruppearbejde og specialundervisning kom i brug og filmapparat og dias m.m. kom til. På Ødis skole havde man lokalt en idé om at samle de kreative fag i en ordning hvor eleverne kunne vælge, hvad de ville have om eftermiddagen og de obligatoriske fag lå om formiddagen.
I 1970 blev børnehaveklassen oprettet og i 1985 en cykelsti mellem Ødis og skolen.
I 1995 blev en idrætshal bygget til skolen. I  40 års-bladet nævnes det, at de (endelig) efter 15 år har ændret skoledagen, så den er blevet mere sammenhængende. Der var undervisning i 2*90 minutter og længere frikvarterer.
I 1990’erne kom der fokus på individuel læring i tæt samarbejde med forældrene. Da de nye begreber ”globalisering” og ”IT” kom til, udviklede skolen visionen, at eleverne både skulle have ”rødder og vinger”: ”De skal vide, hvor de kommer fra, og hvor de hører hjemme, så de aktivt kan deltage i og præge udviklingen i  verdenssamfundet.” Denne tanke bliver kun tydeligere med årene.
Efter kommunesammenlægningen i 2007 svigtede elevtallene og Ødis Sogneskole mistede sin 7.klasse pga. økonomi. Det blev også diskuteret i byrådet om hele skolen skulle nedlægges, men resultatet blev, at Stepping Skole skulle nedlægges og skoledistriktet overføres til Ødis. Derfor skulle Ødis Sogneskole have nyt navn. I maj 2011 kunne man stemme pr. sms blandt fire valgmuligheder. Man benyttede også lejligheden til at samle ind til en ny bus til børneinstitutionerne i Ødis. I august 2011 blev skolens navn officielt ændret til Ødis Skole.
 

Ødis gamle skole
 /B352.jpg
Ødis gamle skole
Datering: ca. 1955   

  Fovslet Gamle Skole.
 /B416.jpg
I sidste halvdel af 1700-tallet ønskede man en lokal skole, da børnene gik i skole i Ødis en mil væk. I 1797 udstykkede kongen derfor et stykke land til skolejord. Jorden blev lejet ud og indtægterne anvendt til skolens udgifter, men da jorden blev meget udpint, skrev man i 1823 til generalsuperintendanten i Slesvig, at man ønskede en større skole. Det fik man tilsagn om, men da bl.a. byggeomkostningerne skulle pålægges folk i skoledistriktet, gik det trægt. Fovslet Skole blev først bygget 1841
 
Skolebygningen på billedet indeholder også en lejlighed til læreren. Det var svært at få udgifterne til at løbe rundt, da man brokkede sig over de tønder korn, man skulle give til læreren, som en del af hans løn. Desuden steg børnetallet også, så man i 1880 måtte ansætte en lærerinde (der var lærermangel, så det var billigere at ansætte en kvinde, og der havde været lærerindekurser siden 1859). Omkring 1910 var børnetallet igen vokset og Fovslet skole etableres i et eksisterende hus.
 
Datering: 1890-1910

Fovslet nye skole. 
 /B2661.jpg
Fovslet nye skole.
 
På et tidspunkt mellem 1910 og 1930 har skolen fået teglstenstag, da et billede viser dette. Dette billede er dog fra 1941, fordi bysbarnet Inger Bruun (f. 1937) beskriver sin skolegang fra 1945-52.
 Fovslet skole havde på dette tidspunkt to klasseværelser og en lærer og en lærerinde.
 Inger begyndte i skolen april 1945 og nåede altså lige at opleve angsten for tyskerne, inden de tog hjem. Børnene måtte ikke kigge efter tyskerne og lærerinden låste døren. På vej hjem fra skole så Inger en dag, at to tyskere malkede naboens geder. Det var nabokonen ked af, da hun selv havde brug for mælken.
 Klasselokalet var indrettet med en stor kakkelovn til træ og tørv, og fyldt med landkort, tal-og bogstavkort. Drenge og piger sad i hver sin side i klasseværelset, og drengene kunne straffes med bl.a. at blive flyttet over i pigerækken.
 
Toiletforholdene var dårlige; der var gammeldags lokummer. De små børn var bange for at benytte dem, da de store børn kunne finde på at lukke dem inde, indtil frikvarteret var forbi, så de ikke kunne nå at vaske hænder.
 
De første fire år blev børnene undervist af frk. Hansen. De havde bibel-og danmarkshistorie, regning,  botanik, gymnastik og håndarbejde. Mange ting var udenadslære, og det syntes Inger var kedeligt. Håndarbejde startede hun med i 3.kl. og håndarbejde og gymnastik foregik adskilt fra drengene. Inger fortæller desuden, at hendes ældre søstre havde lært hende at læse og regne, hvorfor hun var hurtig i skolen og jævnligt blev sat til at hjælpe frk. Hansen med private huslige gøremål.
 
Inger fandt lærer Andresens timer noget mere spændende. Lærer Andresen underviste i bl.a. dansk, regning, geografi, fysik og naturhistorie. Geografi var et favoritfag, fordi hun lærte om andre lande. I naturhistorie studerede hun dyr i sprit og udstoppede dyr.
 
Inger var ked af at forlade skolen i 1952. Hun var glad for sine lærere og havde lært meget.
Datering:  ca. 1965

 Farris-Gåskær skole på Farrisvej.
/B41375.jpg
Farris-Gåskær skole på Farrisvej.   Den nye skole i Farris-Gaaskjær”, torsdag. 15. november 1934
 
Farris-Gåskær skole opstod pga. stigende børnetal i Ødis-Bramdrup skoledistrikt i 1934, efter mange års bekymring på området. Selve bygningen var bygget i røde mursten ”med lyst og venligt klasseværelse, god lejlighed med rummelige værelser og rummeligt udhus”. Her var altså et klasseværelse og en lejlighed til læreren. Her var kun ansat én lærer af gangen.
Lærer Michael Christensen, der arbejdede på skolen fra 1947-49, skriver i sine erindringer, at skolen havde 16 elever og at de var nogle af de gladeste og rareste børn han havde oplevet, men at skoleforholdene set i bakspejlet var dårlige. Undervisningsmaterialer var der ingen af, så lærer og elever måtte klare sig med det de havde. Dog måtte M.C. bede sognerådet om nye bøger til skriftlig dansk, da der var kommet en retskrivningsreform, så de gamle bøger ikke kunne bruges. Nye læsebøger turde han ikke bede om. Ting som bad og toilet havde hverken lærer eller elever adgang til.
Men allerede på den tid vidste M.C., at sognets skoler ikke kunne fortsætte, når de var så små. Man snakkede om at sammenlægge nogle skoler. Men man havde ikke fantasi til at forestille sig en sammenlægning af alle sognets skoler.
Farris-Gåskær skole fik kun en kort levetid.  Fra 1937 kommer der love, der tilskynder til byggeri af større skoler, og det diskuteres, hvordan man skal udbygge. Disse planer munder ud i Ødis Sogneskole, hvorfor Farris-Gåskær skole lukker i 1971.
 

Farris gamle skole.
/B2662.jpg
Farris gamle skole.
Huset fungerede som friskole fra 1910 til 1934, hvor skolen i Farris-Gåskær bygges.
Datering:  ca. 1965