Vamdrup Gaarde
Side index
 
 
 

Fattiggården i Holt.
/B__410.jpg
Fattiggården i Holt

Erindringer fra fattiggården

Anna Tinggaard Nissen fortæller i 1996, at hun som 14-årig fik plads i Vamdrup, men son 16-årig i 1921 kommer på fattiggården. Bestyreren var hendes morbror Jacob Gejlager.
A.T. var glad for at være på fattiggården. Hun blev behandlet godt. Hun fortæller at der var plads til 12-15 fattige, og når der var for mange, måtte de sove i grisestalden. Inventaret på værelserne var sparsomt, og de boede typisk to og to. Alle skulle hjælpe til med arbejde f.eks. tøjvask og markarbejde. Rygning og spiritus var der ingen problemer med, da der ingen penge var. Men når der kom fulde vagabonder, var der et værelse med gitter for vinduerne.
 
Kvinder og mænd skulle bo hver for sig, medmindre de var gift og skrev under på, at de ikke ville have flere børn. A.T. erindrer ikke, at der var børn på gården i hendes tid.
 
Julen var hun glad for. De forretningsdrivende i byen kom med gaver, og man gik om juletræet.
 
A.T. valgte at forlade fattiggården, da hendes onkel holdt op som bestyrer i 1927.
 

Bønstrupgård”.
/B__1593.jpg
”Bønstrupgård”.
I forgrunden Bønstrup Sø med sejlbåde, som dengang var almindelige.
Bemærk vindmøllen og det smukke haveanlæg.
Datering:  1910

Vandmøllegården.
/B__1891.jpg
                                                                   Vandmøllegården.          
 Vandmøllegården ligger et par km uden for Vamdrup ad Røddingvejen. I dag drives gården som landbrug, men som navnet siger, har der været vandmølle på stedet.
Gårdens historie går tilbage til 1500-tallet. Da der i Danmark indtil 1862 var mølletvang (pligt til at benytte en bestemt mølle) for bønder, er det et sted, hvor folk er kommet fast, måske langvejsfra, og har overnattet og læst møllerens avis, hvis de nu ikke kunne få malet den dag.
De første kilder fortæller, at godset Vamdrupgård i 1513 blev forlenet til Claus Johansen Lindenow. På et tidspunkt blev møllen fritaget for afgift, hvilket tyder på, at Lindenow har købt møllen, men på et tidspunkt er møllen kommet tilbage til kronen igen. Den var en underskudsforretning og skyldte i 1583 tre års landgilde. Igen i 1635 kunne møllen ikke betale sin skyld og den blev repareret.
Under svenskekrigene blev møllen lagt øde og brændt af. Den kom i gang igen omkring år 1700, men havde vanskeligheder med både tørke og oversvømmelser.
I 1760 købte Oluf Kristiansen til selveje. Hans søn, Peter Kristiansen overtog møllen i 1824, og i 1842 blev den overdraget til Søren Hansen fra Andst, der 1844 opførte en vindmølle til gården. Den kunne ses viden om og dens vingefang var på 34 alen. Den kunne male fire kværne på én gang, ligesom vandmøllen
I 1845 blev gårdens tjenestepige Kristine Jensdatter fundet druknet i mølledammen. Det gav stof til rygter og H. blev tiltalt for mord, men beviser manglede. Han tilstod aldrig, men måtte resten af sit liv hvert år møde i fængslet et vist antal dage. Hansens søn, Peter Hansen, overtog gården i 1860, men måtte sælge den i 1878, da den gav underskud.
I 1880 mageskifter (bytter) Hans Knudsen Ravn sig til Vandmøllegården. Han oprettede et mejeri og osteri på gården, og senere også et bageri og træsliberi. Han anlagde desuden en ny mølledam.
Fra 1897-1909 købte og solgte H.K.R. Vandmøllegården tre gange. I 1903 blev gården solgt til Hans Hørlyck, der solgte en eng fra til oprettelse af fiskedamme. De blev nedlagt igen, da H.K.R. i 1907 igen købte gården. I 1909 solgte han gården endeligt til sit barnebarns mand, Andreas Ferdinand
Andreas Ferdinand blev gift med Nikoline (Line), som var datter af Niels Juhl og Mette (født Ravn). Mette var datter af H.K. Ravn, dermed var A.F. gift med Ravns barnebarn. A.F. købte Vandmøllegården i 1909 og drev møllen videre indtil 1916, hvor han solgte den og mølleriet ophørte. Fra 1916-22 nåede Vandmøllegården at have fire ejere, indtil Ferdinand købte gården tilbage i 1922. Der boede han til sin død i 1968, hvor datteren Edith overtog den
 Edith Ferdinand drev gården videre til 1997, hvor Jens og Jytte Bojsen overtog den. En af købsbetingelserne var, at møblerne skulle blive stående på gården resten af E. F. s levetid og hun ville holde sin fødselsdag på gården. Der findes derfor en del billeder af interiøret på Kongeaamuseet, der har udstillet en stue fra Vandmøllegården. E.F. dør i 2010 og i 2013 sælges hendes indbo på auktion.
/B3044.jpg
                           2012 så Vanmøllegaarden sådan ud - den blev solgt igen 2016

"Lykkesholm”.
/B__2679.jpg
Lykkesholm” som postkortmotiv. Beliggende Tøndervej
Datering:  1952

                                                      Dyrgaard                                                       Til sidens index
/b2978.JPG
 Dyrgaard i Vester Vamdrup -  Pottehusvej 6
Gårdens ejer i 1907 hed Niels Kristian Marius Sørensen.
Èn af gårdens tidligere ejere var enken Maren Krogh.
Hun donerede det første orgel til Vamdrup Kirke
Datering: 1907

                                          Solbjerggaard                                           Til sidens index
/b797.JPG
 
 ”Solbjerggård” på Solbjergvej i V. Vamdrup   I 1916 opførtes nyt stuehus.
 Ejer var Jørgen Johansen fra 1906. Senere overtog datteren Sigrid ejendommen.
Datering:  1917  

                                         Østerbygaard                                           Til sidens index
/B1800.JPG
Østerbygård set fra indgangssiden/gårdfacaden.
Indgangen sidder midt for i bygningen, men i 1944 flyttedes den ud til siden.
Østerbygaard har tidligere hørt under Trøjborg.
Der har i en periode været brændevinsbrænding, teglværksdrift og krohold på stedet.
Baron Düring-Rosenkrantz var ejer 1853-55. Kammerherre Berling 1855 til sin Død 1871.
Berlings Arvinger vilde afhænde Gaarden og lod afholde offentlig Auk­tion over den i 1872,
og Vilhelm Madelung købte den for 144.000 Rdl.  Nuværende ejer er Bent Hjort Knudsen. 
Datering 1919
 
 

                                                     Bøgely                                                                    Til sidens index
/bogely.JPG  
”Bøgely” i Bastrup Skov.
Siden 1911 var gården ejet af familien Busch.
I mange år afholdtes diverse ungdomsarrangementer  såsom dilettant, Sct. Hansfest, m. m. på stedet.
Datering ca. 1900