Vamdrup kirke
 
 
Kirken lå før stationsbyens oprettelse frit i landskabet  mellem Øster- og Vester Vamdrup. Den er opført mellem 2 oldtidshøje, den ene kaldes klokkehøjen, da den tidligere har været brugt som sådan. Det er en stor fredet høj, formodentlig fra bronzealderen, som ligger vest for kirken. Den anden ses ikke mere ved kirken, da den er udjævnet, formentligt var den fra Stenalderen.
Vamdrup kirke er en stor imponerende bygning. Den er meget større end nabosognenes kirker. Kirken er en kvaderstensbygning opført omkring år 1200, den eneste i landet, der oprindeligt havde 5 vinduer i skibets nordside, men også murværkets højde og skibets længde, adskiller den fra egnens andre kirker. Så langt tilbage man kan følge sognets historie, er der intet, der kan forklare, hvorfor bygningen er blevet så stor. Den eneste sandsynlige forklaring er vel, at Vamdrup må have haft en glansperiode på det tidspunkt, da kirken blev bygget. I flere århundreder senere hen gik Vamdrup sogn for at være et af de fattigste på egnen. Bønderne havde ikke råd til at købe deres gårde til selveje, da andre opnåede frihed, og i det hele taget synes sognet nærmest at have været koblet til det dengang langt mere velhavende Hjarup, hvor sognets præster også boede i flere hundrede år. Kirken angives at være indviet til Sct. Gregorius, det er der dog ikke nogen synlige tegn på, men overleveringerne påstår det.
Den kirke der nu står i Vamdrup har, bortset fra de store granitkvadre, ikke så meget med den oprindelige kirke at gøre. Flere ombygninger gennem tiden har forandret dens udseende. Kirkens oprindelige kor eksisterer ikke mere. Det nuværende og tårnet er opført 1920-21. ved samme lejlighed blev det meste af kirkens inventar fornyet og de gamle bjælker i loftet beklædt med finer. Kirkens indre fremtræder som et kompromis mellem nyt og gammelt. I første række bør nævnes søjleportalen mellem våbenhus og skib. Smukkere indgangsportal findes ikke ved ret mange landsbykirker, stilen kan føres tilbage til Ribe Domkirke. Våbenhuset er en senmiddelalderlig tilbygning opført i mursten, som i nyere tid er beklædt med granitkvadre, så søjleportalen har sikkert været kirkens egentlige indgangsdør. Skibet er tækket med bly, det øvrige med tegl.     
 Af inventar skal nævnes den ganske enestående døbefont. I bue indrammede felter findes 7 skikkelser, der er uenighed om hvem disse personer er. I en udlægning af Grau og Bjerrisgård er det billeder fra Kong Valdemar den stores søn, Knuds bryllup med dronning Gertrud i 1170. Uden overdrivelse en af kirkens fornemmeste udsmykninger, og det kan med sikkerhed fastslås, at den er blevet til, samtidig med kirkens opførelse. Kirkens størrelse og stil vidner om at, bygmesteren har været en af rigets ansete mænd. Hvem han har været, ved man blot ikke noget om.
På alteret findes et krucifiks af brændt ler, fremstillet af billedhugger Aug. Hassel, på baggrund af en stor portalagtig opbygning, hvortil der tilslutter sig to lavere dørpartier. Det ene tjener som indgang til præsterummet og det andet som nedgang til kirkekælderen. Alterstagerne af messing er fra 1640 og dåbsfadet, også af messing er fra 1600-tallet. Prædikestolen er rund i empirestil fra omkring 1830, af stole er bevaret enkelte gavle fra 1641 øverst i kirken, de øvrige er nyere. Lysekronerne er fra 1967. I tårnrummet findes pulpituret med et orgel på 15 stemmer, 2 manualer og pedal. Orglet er bygget omkring 1953 af Frobenius co.
Vamdrup kirkes ene klokke er ifølge Trap Danmark fra 1435 en minuskelindskrift ”Til ære for den gode, hellige Gregor” samt små relieffer af Jomfru Marie med barnet og pave Gregor. Den anden klokke fra 1969 har indskriften om halsen ”Støbt til Vamdrup kirke år 1969 af N.V. Eijsbouts, Asten, Holland”, på legemet ses Vamdrup Byvåben og modstillet reliefversalerne: ”Ton adventsklokke! / bring bud til slægter/ om ham, der kom og kommer”. Klokken er skænket af daværende Vamdrup Sparekasse 1968.
Der findes på Vamdrup kirkegård mange bevaringsværdige gravminder, Lokalhistorisk arkiv er i besiddelse af billeder og navne på dem.
 

 
Kirken og præstegården.
/B__1293.jpg
                                      Kirken, Præstegården og Kirkehuset. I forgrunden Skoletandplejen
                                      Datering: ca.1998